Anlæget blev til Anlægget

0
Formanden for Lokalhistorisk Arkiv i Hjallerup, Karl Jensen, står her ved en del af udstillingen om udviklingen af Anlægget i Hjallerup i 100 år. Karl Jensen er opvokset i Hjallerup og har stor viden om ikke blot Anlæggets men faktisk hele byens historie. Foto: Privatfoto
Anlægget i Hjallerup fyldte i år 100, og det blev selvfølgelig behørigt fejret sankthansaften, således at der denne aften var både bål, indvielse af scene og 100-års jubilæum. Ved denne lejlighed blev det også slået fast, at Hjallerups åndehul hedder “Anlægget” og ikke “Anlæget”, som et skilt ved indgangen i mange år fejlagtigt har benævnt det.

For 100 år siden udstykkede den daværende ejer af Hjallerup Kro, Godtfred Frederiksen, et stort stykke jord, som han forærede Hjallerup By repræsenteret af Hjallerup Håndværker- og Borgerforening, så man kunne etablere en bypark eller lystanlæg. I årene derefter blev anlægget etableret og løbende forsynet med forskelligt, som gjorde det endnu mere attraktivt.

I tidens løb er der blevet taget jord fra Anlægget til fortove og til opførelse af Kulturhuset, som blev indviet 1997, men en eng nord for Anlægget er til gengæld blevet lagt til.

I begyndelsen af 1990’erne blev det gennemgribende renoveret, og en større oprydning fandt sted i 2008, således at borgerne i Hjallerup har kunnet glæde sig over en velholdt og velbeliggende bypark, som benyttes flittigt.

En stor udstilling på Lokalhistorisk Arkiv i Kulturhuset beretter om den udvikling, som området har gennemgået i de 100 år. Både dokumenter, avisudklip og billeder er anvendt til at beskrive udviklingen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close