Borgerforslag mod kæmpe havvindmøller

0
Ole Bjørn, lektor på Dronninglund Gymnasium og formand Sæby Havns Beboerforening, er initiativtager til et borgerforslag, der skal sikre mod havvindmøller. Foto: Arkivfoto
Grøn energi er fremtiden, men grøn energi hvor? Og skal det være grøn energi for enhver pris? De spørgsmål stiller formanden for Sæby Havns Beboerforening, Ole Bjørn.

– Mange politikere og energiselskaber er af den opfattelse, at alt andet skal fejes til side for eksempelvis kystnære havvindmøller og dermed også striber af vindmøller i størrelsesordenen 200-250 meter høje kun 3-4 kilometer fra kystlinjen. Derfor har vi i samarbejde med bl.a. ’Støtteforeningen Beskyt Jammerland Bugt’ fået udarbejdet et borgerforslag: ’Havvindmøller skal opsættes mindst 12 kilometer fra kysten’, fortæller Ole Bjørn, der også var en af initiativtagerne til den aktionsgruppe, der protesterede mod planen om kystnære havvindmøller ud for Sæby for et par år siden.

Hvis Borgerforslaget får 50.000 underskrifter og dermed kommer til behandling i Folketinget, er der en mulighed for, at forslaget kan blive vedtaget. Sker det, vil det sikre beskyttelse af det, som Danmarks Naturfredningsforening kalder ’Den sidste frie natur i Danmark’ og dermed tilgodese de rekreative interesser, som den frie kystnatur danner rammerne for. Herunder også alle de lokalsamfund, der er afhængige af, at deres smukke natur og kyststrækninger bevares for at kunne fastholde såvel tilflyttere som turister.

Der er i dag mindst fire kystnære projekter under planlægning efter den såkaldte åben-dør ordning. Denne ordning betyder, at det er projektudvikleren, der tager initiativ til at etablere en havvindmøllepark af en selvvalgt størrelse og en selvvalgt placering. Energistyrelsen skal herefter give tre tilladelser i relation til forundersøgelser, etablering og udnyttelse af energien.

– Borgerforslaget har fået opbakning fra Danmarks Naturfredningsforening, og det er vi glade for. Men skal vi komme i mål med de 50.000 underskrifter, kræver det virkelig opbakning ikke blot fra de områder, der kan komme i farezonen, men alle, der mener, at havvindmøller ikke hører til langs kysten, men skal ud på havet, slutter Ole Bjørn.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close