Borgmester som Messi-fan

0
Forsiden af bogen, hvor Mikael Klitgaard erklærer sig som Messi-fan.
De seneste ti år har Lionel Messi og Cristiano Ronaldo dystet om titlen som verdens bedste fodboldspiller.

Onsdag udkommer bogen “Messi mod Ronaldo”, hvor en række kendte danskere fortæller, hvem af de to spillere, de synes bedst om.

Blandt de medvirkende i bogen er Brønderslevs borgmester, Mikael Klitgaard, der afslører, at han er Messi-fan:

– Messi. Her i Brønderslev Kommune kan vi lide arbejdsomme mennesker, der gør en ekstra indsats og derved klarer sig godt. Så arbejdsheste også inden for fodbold og folk med vilje er vores helte. Messi var lille og spået at være for lille, og så må jeg beundre, at han render om hjørner med de største fodboldtalenter.

– Derfor må Messi vinde. Se på hans teknik, se ham næsten alene vinde kampe. Han er den mindste og den største, siger Mikael Klitgaard.

Ud over borgmestrene svarer også folketingspolitikere, tv-værter og skuespillere på, hvem de bedst kan lide.

“Messi mod Ronaldo” sammenligner de to superstjerner på alle leder og kanter. Den detaljerede statistik viser, at de to spillere står meget lige målt på både karrierer, mål og triumfer. Derfor bliver det ofte et spørgsmål om personlig smag, hvem man synes bedst om.

– Det er min klare fornemmelse, at langt de fleste foretrækker Messi, fordi han er mere nobel, siger fodboldeksperten Morten Bruun.

– Jeg må bare sige, at hvis der er én person i verden, der har lov til at være glad for sig selv, så er det Cristiano Ronaldo. Det kan godt være, han går meget op i at sætte håret med brillantine og vise sin overkrop frem, men i min verden er han et mandfolk.

“Messi mod Ronaldo” er skrevet af journalisten Michael Jepsen, der tidligere har skrevet en bog om Messi og oversat bøger til dansk om både Messi og Ronaldo.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close