Danskerne får synet tjekket for sjældent

0
Synoptik vil give alle mulighed for at få en gratis synsprøve fra 29. januar til 24. februar i en af landets 102 butikker. PR-foto
Et godt syn er afgørende for vores dagligdag og livskvalitet, og mere end to tredjedele af danskerne bruger netop briller eller kontaktlinser for at se helt skarpt.

Det halter derimod med at vedligeholde synet.

En ny undersøgelse viser nemlig, at fire ud af ti danskere ikke får synet tjekket ofte nok. Synoptik vil derfor give alle mulighed for at få en gratis synsprøve fra 29. januar til 24. februar i en af landets 102 butikker.

Hele 15 procent af danskerne har aldrig været til en optiker eller øjenlæge. Det viser en ny Epinion-undersøgelse blandt 2.000 danskere foretaget for Synoptik.

Mange danskere kan derfor potentielt gå rundt med nedsat syn eller bruge en forkert styrke, hvis ikke deres syn bliver tjekket indimellem. Synet ændrer sig nemlig hele livet igennem, og derfor er det vigtigt at få brillerne eller kontaktlinserne justeret løbende. Ideelt set skal synes tjekkes hvert andet år.

– Vi vil rigtig gerne bidrage til, at danskerne oftere får tjekket synet og får den rette hjælp til netop deres synsbehov. Vi oplever, at mange af vores kunder ærgrer sig over, at de ikke har fået tjekket synet tidligere, for det gør en enorm forskel, når man faktisk får den rigtige styrke i glassene. Derfor vil vi gerne hjælpe endnu flere til at få en bedre livskvalitet ved at få det bedst mulige syn, siger Annette Slyngborg, der er klinisk fagspecialist i Synoptik i en pressemeddelelse.

– Synsprøven tager kun 30 minutter, og den foretages af en af vores optikere i prøverummene. Det er en rigtig nem måde at få afklaret, om synet er, som det skal være, eller om du faktisk kunne få glæde af et par briller eller en anden styrke i brillerne eller kontaktlinserne, siger Annette Slyngborg.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close