Det spiller bare i Hjallerup

0
Hjallerup Musikforening er ?inspireret af Mariehaven i ?Ansager og overvejer nu at samarbejde med Hjallerup ?Borgerforening om at bygge en ny friluftsscene i byens anlæg. Privatfoto
– Vores formål er ikke at tjene en masse penge, men at gå i nul. Så efter flere år med velbesøgte arrangementer overvejer vi nu at bruge penge i et samarbejde med borgerforeningen om at etablere en ny friluftsscene i byens anlæg, fortæller Jonny Engelbrecht Nielsen, der er formand for Hjallerup Musikforening og dens ca. 400 medlemmer.

– Vi har et par gange prøvet at arrangere friluftskoncerter, men det er besværligt og koster mange penge at bygge det hele op fra bunden hver gang. Nu er vi inspireret af scenen Mariehaven i Ansager, og sammen med borgerforeningen vil vi prøve at få styr på, om der er fornuftig økonomi, opbakning og brug for sådan en scene, som selvfølgelig skal kunne bruges af hele byen, siger Jonny Engelbrecht Nielsen og skønner, at byggeriet let kan komme til at koste flere hundrede tusinde kroner.

Dermed kan der være brug for endnu en velbesøgt sæson, som musikforeningen og de op mod 20 frivillige er klar til at afvikle.

– Vi er meget spændte på, om telefonerne kimer, når vi lige om lidt åbner billetsalget, siger Jonny Engelbrecht Nielsen, der kan se tilbage på mange års velbesøgte koncerter på Hjallerup Kro.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close