Det varmeste cykelløb

0
71 ryttere er her klar til at køre ud på den 80 km lange landevejsrute i forbindelse med Jyske Aas Motionscykelløb. Foto: Jørgen Ingvardsen
Lions Dronninglund kalder selv Jyske Aas Motionscykelløb for Nordjyllands smukkeste. Efter søndagens løb kan de nu også kalde det for Nordjyllands varmeste. Det var nemlig stegende hedt, da cykelrytterne blev sendt ud på forskellige distancer med start og mål ved gymnasiet. Trods den voldsomme varme var der i år 321 deltagere, og det er en fordobling i forhold til sidste år.

– Det er meget glædeligt, fortæller Jørgen Nielsen fra Lions.

– En af forklaringerne kan muligvis være, at vi har flyttet løbet en uge frem, så det nu foregår den første weekend i juni. Sidste år faldt det sammen med Nordjylland Rundt, men med flytningen foregår det nu ugen før, så vi formoder, at mange benytter vores løb som opvarmning til næste uges Nordjylland, fortæller en tilfreds Jørgen Nielsen.

Cykelløbet bød som tidligere på både lette og meget krævende ruter. Der var igen i år MTB-rute på 41 km. Ruten indeholdt 500 højdemeter og en blanding af asfalt, store og små grusveje samt singletrack hen over den jyske højderyg. Der var ligeledes igen i år landevejsruter, der alle bugtede sig gennem det smukke Vendsyssel. Undervejs på alle ruter var der depoter, hvor der kunne indtages væske. Det var i den grad nødvendigt i den stegende sol.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close