En tidsrejse til en bålfri middelalder

0
Michael Skak viser her, hvordan han ved hjælp af gas og lavasten kan lave en udmærket ”middelaldergrill”. Foto: Ole Torp
På lørdag starter Middelalderdagene på Voergaard, hvor 2018 forvandles til 1533. Men selv med en sådan forvandling, så følger myndighedernes bestemmelser med, og de er som bekendt udformet, så åben ild er forbudt.

Men de opfindsomme og energiske frivillige fra VLH (Voergaard Levende Historie) sørger alligevel for, at det, som de besøgende indtager af pølser, pandekager m.m., bliver lige så lækre og lune som de foregående år uden tørke.

Selvfølgelig vil der ikke være bål, og anden brug af åben ild, men med en smart anvendelse af gas kan man alligevel riste og grille, og på de steder (f.eks. pandekageboden ved Tinghuset), hvor der skal ristes/grilles sker det på et fast ikke-brændbart underlag. – Jeg vil skønne, at der skal skaffes omkring 100 gasflasker, men f.eks. det faste underlag har forskellige håndværksvirksomheder været ualmindeligt flinke til at skaffe os. I det hele taget har vi i den forbindelse mødt megen velvilje rundt omkring, fortæller Michael Skak, som er dagenes “gasmester”, og han tilføjer, at Beredskab Nord har været en virkelig god samarbejdspartner.

Ellers er der virkeligt fart på forberedelserne her i ugen før Middelalderdagene åbner på lørdag. Et hold er i fuld gang med at rejse boder, huse, turneringsbane m.m., således at de besøgende, som starter med at komme på lørdag, kan opleve Middelalderdagene nøjagtigt som de mange foregående år. Det har de energiske frivillige nemlig sørget for.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close