Fedt at blive frivillig hvis nogen spørger

0
Under DGI Landsstævnet 2017 var mange nordjyder involveret som frivillige. Arkivfoto: Torben Hansen
Vi vil helst spørges direkte, hvis vi skal være med i frivilligt arbejde i fritiden.

Det viser frivilligrapporten 2016 – 2018, der er udarbejdet af Center for Frivilligt Socialt arbejde.

Den viser, at over 40 procent af de 16 – 49 årige svarer ja til, at de gerne vil udføre frivilligt arbejde, hvis nogen beder dem om det.

– Det der virker allerbedst er, hvis det er en bekendt, der spørger dig, om du vil være frivillig. Det viser en større norsk undersøgelse, siger Torsten Højmark Hansen, der er rådgivningskonsulent i Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

– Hvis man bliver spurgt, er det, psykologisk set, en stor anerkendelse af ens kompetencer, hvis man føler, at det er en autentisk henvendelse, man får, siger Torsten Højmark Hansen.

Nordjylland ligger ellers i top, hvad angår antallet af frivillige.

På landsplan har 39 procent af befolkningen i løbet af de seneste 12 måneder udført frivilligt arbejde, men i Nordjylland er det 45 procent.

Der er både i Nordjylland og på landsplan altså et flertal, der ikke er med i det frivillige arbejde.

Torsten Højmark Hansen mener, at organisationer og foreninger med held kan have fokus på måden, man rekrutterer frivillige på.

– Vi er tilbøjelige til at spørge dem, der ligner os. Dem. der ligner os, kan vi godt lide, og det er dem, der er i vores netværk. Derfor kommer man til at spørge i de samme kredse, i stedet for at spørge nogen, man ikke kender så godt. Dem er vi mere usikre på, siger han.

Torsten Højmark Hansen peger på, at det netop kan være en strategi at give nye frivillige små opgaver til at begynde med.

– Nye folk ikke behøver at kunne alt det, man gerne vil have dem til.

– Det de ikke kan, kan man lære dem, siger han.

Det kan være forskelligt fra forening til forening, hvad der virker, når man skal ud og søge frivillige til arbejdet i foreningen.

– Man kan i sin forenings bestyrelse udarbejde en nedværksstrategi. Man kan eksempelvis undersøge, hvem man har i sit første, andet og tredje netværk, samt finde ud af, hvem der skal henvende sig til dem, siger Torsten Højmark Hansen, som et af eksemplerne på, hvad en klub kan gøre.

– Det er en strategisk måde at tænke på, men i praksis kan det være noget andet, der fungerer. Det må man finde ud af i sin forening. Det bedste ville nok være at nedsætte et udvalg, der har den opgave, siger han.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close