Forårsstemning på råvaremarkedet

0
Råvaremarkedet er klar til foråret. Privatfoto
RÅVAREMARKEDET byder foråret velkommen og inviterer til markedsdag lørdag 10. marts kl. 10-14, i Søndergade 31, Hjallerup.

På markedsdagen står de lokale producenter klar med spændende produkter og forårstilbud, og derudover byder både markedscaféen og brødboden på forskellige lækkerier, bl.a. sandwich, forårslagkage, rugbrød, franskbrød, chokoladescones, grovboller og hjemmelavet leverpostej.

Butikken præsenterer råvaremarkedets egne produkter lavet af de socialøkonomiske medarbejdere, og som noget nyt kan du også nu købe forskellige delikatesser og træhåndværk fra Råvaremarkedet på på AOF Vendsyssels nye webshop www.aof-vendsyssel.dk/shop/.

På markedsdagen sælger Råvaremarkedet oste fra Skæve Mejeri og forskelligt slags grønt fra Gårdbutikken Nordentoften. Ligeledes kan du opleve producenter som Alderslyst Vingård, smykkedesigner Jytte Vestergaard, trædrejer Torben Madsen, trædrejer Jan Jensen, Lykkesholm Æbler og blomsterbinder Anny Bogner, som alle vil stå klar med et sortiment af produkter og gode tilbud.

Markedscaféen byder også foråret velkommen med forårslagkager lavet af marengsbunde og flødeskum med kaffesmag. Caféen sælger også hjemmelavede sandwicher med hamburgerryg med italiensk salat til 25 kr., boller med smør og ost – der er selvfølgelig gratis kaffe til alle besøgende. Brødboden byder på friskbagte brød og kager, som du kan få gratis smagsprøver på, bl.a. grovboller, chokoladescones, romkugler, franskbrød, rugbrød, Bentes banankage. Som noget nyt sælger Råvaremarkedet også hjemmelavede leverpostej.

Råvaremarkedets produkter er som noget nyt kommet på AOF Vendsyssels nye webshop, og her kan du købe forskellige delikatesser og træhåndværk, bl.a. forskellige lækre salte og olier, trækasser og rullepølsepressere.

– I løbet af foråret vil vi udvide produktlinjen på webshoppen med flere flere produkter fra vores forskellige værksteder på Råvaremarkedet, fortæller Rikke Gundelund Skov fra Råvaremarkedet.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close