Forårsudstilling i børnehaven

0
Rød gruppe opførte et teaterstykke, som de havde øvet flittigt på. De havde også selv lavet kulisserne. Privatfoto
Agersted Fribørnehave og SFO har her i foråret haft ekstra fokus og opmærksomhed på læreplanstemaet ’De kulturelle udtryksformer og værdier’.

– Vi har arbejdet og eksperimenteret med forskellige kreative processer og i mange materialer. Det er der kommet nogle rigtig flotte kunstværker ud af, som børnene stolt viste frem på den nyligt afholdte forårsudstillinger, fortæller lederen, Linda Søndergaard Jensen.

Der var selvportrætter malet i akvarel, sten forvandlet til mariehøns, et flot livstræ malet af alle SFO-børnene, træer fyldt med ballonfugle, blomster lavet af engangsglas og mange andre finurligheder.

Rød gruppe opførte et teaterstykke, som de flittigt havde øvet på og lavet kulisser til. De små skuespillere fremførte stykket på fineste måde og fik alle tilskuerne med på eventyret.

– Det flotte forårsvejr med tocifrede varmegrader indbød til, at kaffen og Mariannes lækre hjemmebag blev indtaget udenfor. Vejret var også perfekt til, at der kom gang i sluschice-maskinen, der lavede is i alle regnbuens farver, slutter Linda Søndergaard Jensen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close