Fuldt hus til skolefest i Dronninglund

0
I et centerrum stod en imponerende og flot dekoreret tipi beboet af en flok vilde indianere. Foto: Jørgen Ingvardsen
Det var en næsten umulig opgave, hvis man til skolefesten i Dronninglund ville nå rundt på hele skolen og kigge nærmere på alle de mange aktiviteter, der foregik.

Overalt var der liv og masser af mennesker. Heldigvis var der indrettet små caféer i rolige omgivelser, hvor der kunne snakkes, hygges og købes kaffe og lækre kager. Det var faktisk nødvendigt at tage en lille pause og slappe lidt af midt i de mange indtryk og oplevelser. Der var virkelig gjort noget ud af festen med mange fantasifulde aktiviteter. Alle steder var der mange mennesker, og der var lange køer ved de fleste aktiviteter.

Noget af det, der trak flest til, var nok 6. årgangs catwalk. Her præsenterede eleverne en række utroligt fantasifulde og selvkomponerede kostumer, der fik dem til at ligne alt fra papegøjer til romkugler. Der blev også kåret en vinder, men det var nu slet ikke nødvendigt. De var alle vindere på grund af deres fantasirigdom og kreativitet.

Der var desuden en række konkurrencer, og i anledning af det kommende skolebestyrelsesvalg var der opstillet en valgbod, hvor man kunne få lidt mere at vide om skolebestyrelsens arbejde og om valget.

Det blev en på alle måder hyggelig og fornøjelig aften, som kun varede godt et par timer. Men sikke nogle timer!

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close