Gratis rundvisninger og smagsprøver på jødekager på Dorf Møllegård

0
Familiebillede fra Dorf Møllegård. Som nummer fire fra venstre sidder Jens Jensen. Foto: Museerne i Brønderslev Kommune
Torsdag 26. juli og lørdag 29. juli klokken 14 er der gratis rundvisninger på Dorf Møllegård, hvor man kan høre om den tidligere forpagter af gården Jens Jensen og hans familie.

Jens Jensen (1873-1951) blev allerede i en tidlig alder forpagter af farens sted Dorf Mølle, hvor han med sin familie skabte sig et begivenhedsrigt liv. Han var eneste arving til møllegården, og drev den videre med sin kone og deres otte børn. Jens Jensen var en driftig mand, der stod i spidsen for stedet under to verdenskrige, og på trods af krige og kornkrise lykkedes det ham med tiden at skabe en imponerende gård på over 100 tønder land. Hans slægtsgård er især blevet kendt for det arkitekttegnede stuehus, der allerede i 1924 havde indlagt elektricitet og badeværelse. Hans driftighed begrænsende sig ikke kun til familiens gård, men Jens Jensen sad også i Dronninglund sogneråd og blev senere meddirektør af Landbosparekassen Aalborg (i dag Spar Nord).

Både 26. og 29. juli viser museumsinspektør Rikke Alsbjerg Schøning rundt og fortæller om stedets rejse fra at være en fæstevandmølle i 1600-tallet til at være en moderne gård først i 1900-tallet. Samtidig vil hun inddrage fortællingerne med historier om slægten og Jens Jensens liv på Dorf Møllegård.

Rundvisningerne er gratis, og museet byder ved samme lejlighed på gratis kaffe og smagsprøver på de berømte jødekager, som frivillige har bagt i gårdens gamle stenovn.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close