Havnemuseet har åbent i juni, juli og august

0
Ulla står i døren til Asaa Havnemuseum og byder velkommen. Hun står på den nye plade, som tillader kørestole at komme ind. Foto: Ole Torp
Hver dag i ugen minus mandag i månederne juni, juli og august har Havnemuseet i Asaa åbent 13-16. Dog kan der arrangeres besøg af større selskaber udenfor den almindelige åbningstid, hvis det er varslet i god tid.

– Et sådant selskab var der her i maj, og generelt så er de besøgende meget positive og giver udtryk for, at de synes, det er et hyggeligt og interessant sted. Det går både på den specielle måde, museet er indrettet, og på de fantastisk mange ting, som findes her, fortæller formand Ulla P. Kristensen.

De er syv personer i bestyrelsen plus tre frivillige, og de skiftes til at have vagt. På nogle af dagene kommer der to tidligere fiskere, Finn og Torben, og de svarer gerne på spørgsmål vedr. deres tidligere erhverv.

Der er anskaffet nye borde og stole til museet, så også ældre medborgere uden større besvær kan komme til at sidde ned. Det var noget sværere med de gamle bord/bænke-system. Så er museet tillige blevet mere handicapvenligt, idet der er lagt en stålplade op til døren udefra, så kørestole let kan køre ind. For øvrigt har beboere på Friplejehjemmet i Asaa med ledsagere gratis adgang. Flere af de ældre fra plejehjemmet kan fra deres tidligere liv godt huske en del af de ting, som findes på museet.

Ellers ligner lokalerne sig selv med de mange interessante ting, som stifteren af Asaa Havnemuseum, Arne Hjelm Christensen, efterhånden samlede ind. Det gjorde han allerede, mens han var havnefoged. Da han i 1992 gik på efterløn, begyndte han at indrette sit gamle fiskerhus til museum, og siden da er museet flere gange blevet udvidet.

Havnemuseet står også for krabbefangst, som er meget populært især blandt den yngre del af de, som kommer på havnen. Det starter torsdag 5. juli og kører frem til 9. august. Det er fra kl. 10 og altid om torsdagen. 5. august er der Historisk Havnedag.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close