Hjallerup Maskinforretnings historie gennem 90 år

0
Sådan så det maskinværksted, som Einar Michaelsen først forpagtede i 1928 og senere købte, ud. Møllen blev ret hurtigt revet ned, og inden det skete, var møllehuset blevet lagt til maskinværkstedet. Foto: Hjallerup Lokalhistoriske Arkiv
Det er nok ikke undgået ret manges bevidsthed, at Hjallerup Maskinforretning i den kommende bededagsferie afholder sit traditionelle Åbent Hus-arrangement. I år er der den forskel, at man også kan fejre firmaets 90-års jubilæum.

Det vil altså sige, at det hele startede i 1928. Det gjorde

På det tidspunkt beskæftigede Einar 5-6 mand og havde som speciale alle reparationer af landbrugsmaskiner samt fremstilling af landbrugsmaskiner. På regninger og andet firmapapir kan man oppe i hjørnet se en lille boks med følgende tekst: – Stort Lager af alle Landbrugsmaskiner i alle førende Mærker. På landsplan blev virksomheden kendt for fremstillingen af sine praktiske høsamlere. Hermed var fundamentet skabt til en blomstrende virksomhed, som blev udvidet i 1940, 1962, 1964 og 1969.

Sønnerne Kædegaard Michaelsen og Jørgen Høygaard Michaelsen blev optaget i firmaet i 1964 som kompagnoner. Einar døde i 1972, men nåede inden at se virksomheden flytte en del af aktiviteterne til byens nye industrikvarter, Hjallerup Nord. Det var i første omgang lager og et stort værksted. Senere flyttede resten af virksomheden med.

Men ekspansionen stoppede ikke, fordi man var flyttet op i industrikvarteret. Sortimentet i landbrugsmaskiner og traktorer voksede. Graversens forhandling af og værksted for Ford-traktorer samt Henning M. Sørensens Massey-Ferguson forhandling blev overtaget af Hjallerup Maskinforretning og begge flyttet fra Dronninglund til Hjallerup. Brødrene Jørgen og Kædegaard drev forretningen sammen indtil 1986, hvor Kædegaard Michaelsen valgte at slå sig ned som landmand på Frederikshvile i Hjallerups sydlige udkant.

Også på en anden måde fortsatte ekspansionen. En lang række maskinforretninger i Vendsyssel og senere også syd for Limfjorden blev overtaget, og dette har med tiden skabt et “maskine-imperium” med afdelinger i Hjørring, Års, Støvring, Randers og selvfølgelig hovedsædet i Hjallerup.

Den officielle jubilæumsdag er 9. maj, hvor alle afdelinger fejrer de 90 år med kaffe og rundstykker om formiddagen og kagemand om eftermiddagen. Om aftenen vil personalet fejre jubilæet.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close