Hjerteforening samler ind

0
Hvis en større gruppe kan gå mindst 30 ruter ved indsamlingen, udleveres en gratis hjertestarter som belønning. Foto: Jørgen Ingvardsen
Søndag 22. april bliver en væsentlig hjertedag i Brønderslev, når Hjerteforeningen Brønderslev inviterer indbyggere i hele kommunen til at samle ind til fordel for hjertesagen. Større grupper af indsamlere modtager en gratis hjertestarter til opsætning efter eget valg. Man skal bare skaffe folk nok til at gå 30 ruter ved Hjerteforeningens landsindsamling 22. april for at få en gratis hjertestarter til gavn for lokalområdet. Sådan lyder opfordringen fra Hjerteforeningen Brønderslev.

– Hjertestartere er med til at redde liv, så det gør en vigtig forskel for vores kommune, hvis f.eks. forældregrupper, naboer i boligforeninger eller medlemmer af sports- og spejderklubber samler en gruppe af indsamlere til vores landsindsamling 22. april, siger Kirsten Bollerup, indsamlingsleder for Hjerteforeningen Brønderslev.

Alle grupper, der går i alt 30 ruter, modtager både en gratis hjertestarter til opsætning efter eget valg og samler samtidig ind til livsvigtig forskning i hjerte-kar-sygdomme og støtte til ramte og pårørende.

– Vi siger også tak til enkeltpersoner eller mindre grupper, f.eks. veninder eller ægtepar, der vil støtte Hjerteforeningens landsindsamling som indsamlere. Enhver håndsrækning er velkommen, understreger indsamlingslederen og fortsætter:

– En ud af fire dør af en hjerte-kar-sygdom. Det er alt for mange, og det gør vi i Hjerteforeningen noget for at ændre. Derfor samler vi ind til forskning i hjerte-kar-sygdom, forebyggelse af hjertesygdomme og støtte til patienter og pårørende. Vær med til at gøre en livsvigtig forskel og bliv indsamler. Hver en krone tæller, slutter Kirsten Bollerup.

Se mere på: https://hjerteforeningen.dk/landsindsamling/gaa-30-ruter-faa-hjertestarter-jeres-forening.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close