Holmenlund Brud & Fest har 10-års fødselsdag

0
Man kan få et indtryk af det meget store udvalg af brudekjoler på dette billede, hvor det er tydeligt at se, at Ellen er på hjemmebane. Foto: Ole Torp
– De ti år har været en god periode af mit liv specielt på grund af opbakning fra familien. Det passer meget fint med at kunne passe både hjem og arbejde på den måde. Når jeg ser tilbage, så er det faktisk det bedste, jeg nogensinde har gjort, da jeg startede virksomheden.

Så positivt beskriver Ellen Holmenlund Jensen den efterhånden store og omfattende virksomhed Holmenlund Brud & Fest, som er placeret på Larsgårdsvej i Allerup. Det er langt ude på landet, og tilkørselsvejen er ikke i for god en stand, men alligevel kan rigtigt mange kunder godt finde derud.

Starten

I år har Holmenlund Brud & Fest 10-års jubilæum, og så kan man sikkert regne ud, at den startede i 2008 – helt nøjagtigt 11. april. – Det sidste sted, jeg arbejdede, inden jeg startede for mig selv, var hos en lignende forretning – nemlig Snehvide i Tylstrup. Da den blev lukket, tog jeg beslutningen om at starte her, og i 2007 byggede vi til stuehuset og indrettede med butik og øvrige lokaler. Det vil altså sige, at da vi åbnede året efter, så var krisen netop startet, men medens folk holdt igen mht. festkjoler og brudeudstyr, så fortsatte konfirmationerne, som i de fleste tilfælde var planlagt lang tid i forvejen, og det reddede os gennem krisen, erindrer Ellen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close