Japansk/dansk udstilling åbner med workshop

0
Yoko Takada Keller har tidligere udstillet på Kunstcentret. Billedet her er fra hendes sidste besøg i 2005. Foto: Jørgen Ingvardsen
I anledning af at det i år er 150 år siden, Japan og Danmark indledte kulturelt

samarbejde, viser Dronninglund Kunstcenter fra på søndag en japansk/dansk udstilling med titlen

’Essence Iki’. I samarbejde med kunstneren Yuko Takada Keller er der til udstillingen inviteret tre japanske og tre danske kunstnere til at vise en fælles udstilling.

– Yuko blev valgt som sparringspartner ud fra vores kendskab til hendes fantastiske værker og hendes evne til at bygge en udstilling op, fortæller kunstnerisk leder, Jette Abildgård.

– Titlen ’Essence-Iki’ er valgt ud fra tanken om, at hver kunstner kunne lægge vægten på ordet essens. Essensen for den enkelte i tilværelsen og for kunstneren i dennes arbejde med kunsten. Alle deltagende kunstnere er anerkendte og med stor udstillingserfaring, fortæller Jette Abildgård.

De tre japanske kunstnere er foruden Yuko Takada Keller, Jun Mitsuhashi og Etsuko Oide. De danske kunstnere er Jane Balsgaard, Vivi Linnemann og Lisbeth Gjørtz Fast.

For Yuko Takada Kellers vedkommende er der tale om et gensyn. Hun udstillede nemlig på Kunstcentret i 2005 med nogle imponerende installationer. Dengang brugte hun tusindvis af bittesmå trekantede papirstykker, som hun satte sammen. Til den kommende udstilling viser hun tre store værker konstrueret af masser af hjerteformede dele, der repræsenterer ’Essence of Love’ for at fortælle folk, at de skal respektere hinanden, uanset kultur, hudfarve, religion og for at takke for naturen.

Udstillingen åbnes af den Japanske Ambassade i Danmark ved Chargé d’Affaires a.i. Mr. Yoshifumi Sasatani. Der bydes på et glas vin og musikalsk indslag ved ’Al Dentes Drenge’, og i Caféen servere på bedste japanske vis sushi. Er man mere til en salatanretning med seranoskinke, er det også muligt.

Efter ferniseringen vil der kl. 14 blive afholdt en workshop ved Jun Mitsuhashi i det, der kaldes ’Furoshiki Wrapping’. Det er en traditionel type japansk indpakning af gaver. Man kan indpakke alle former og størrelser med forskellige Furoshiki-måder. Man kan f.eks. indpakke en vandmelon, en flaske vin, en rund plade, ja, endda et tykt tæppe.

I denne workshop vil Jun Mitsuhashi fortælle det historiske om Furoshiki Wrapping og om design og teknik. Derefter vil han demonstrere, hvordan man gør, og deltagerne får selv lov at prøve. Det koster 50 kroner og varer omkring en time. Tilmelding er nødvendig, da der kun er et begrænset antal pladser.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close