Julekoncert slutter sæsonen

0
Pianisten Amalie Malling og cellisten Morten Zeuthen giver 17. december koncert i Den gamle Skole i Dorf. Privatfoto
Koncertsæsonen i Dorf gamle Skole slutter som sædvanlig med en koncert den sidste søndag før jul. I år er det cellisten Morten Zeuthen og pianisten Amalie Malling, der søndag klokken 16 giver koncert.

Det er 28. sæson, Ragnhild Kjølberg afslutter med denne fornemme koncert. Også i år er det med musikere på højeste niveau. Morten Zeuthen har fra den første sæson i 1990 været en aktiv støtte for koncertstedet i Dorf. Han deltog dengang med den nyligt afdøde guitarist, Erling Møldrup. Senere har han givet en række koncerter enten solo eller med andre fine musikere. Alle Bachs store solosuiter har han således givet liv i Dorf foruden mange andre kendte komponisters værker.

Ved denne julekoncert bliver der musik af Beethoven, Rovsing Olsen og Grieg.

Griegs cellosonate er kun en gang tidligere blevet fremført i Dorf med samme cellist og den norske pianist Einar Røttingen. I år er det Amalie Malling, der sidder ved flyglet. Hun har i flere år optrådt netop med Morten Zeuthen, og duoen har givet mange berømmede koncerter.

– Poul Rovsing Olsens store sonate for cello og klaver og variationsværket af Beethoven over ’See, the conquering Hero comes’ vil give lys og varme i den mørke december til frysende vendelboer, forsikrer Ragnhild Kjølberg, der også oplyser, at der traditionen tro i pausen serveres julegløgg med julens kager til.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close