Kormusik i sognegården

0
Side-by-Side giver koncert tirsdag 29. maj. Privatfoto
Tirsdag 29. MAJ er der rig mulighed for at få øregangen fyldt med dejlig kormusik.

Koret Side-by-Side følger traditionen og giver koncert i Dronninglund Sognegård. Denne aften vil Dronninglund Sognegård genlyde af dejlige toner fra det firstemmige kor, der ikke kun synger, fordi de kan, men i højeste gad fordi de ikke kan lade være.

Sangkoret Side-by-Side er et blandet kor på ca. 40 medlemmer, der hører under Brønderslev Kulturskole og til dagligt øver i Dronninglund Sognegård. Koncerten 29. maj vil afspejle korets brede repertoire med satser af både nyt og gammelt, klassisk og moderne. Alt i alt bliver det en festlig aften.

Side-by-Side dirigeres af Dorthe Græsborg Frederiksen og akkompagneres af Kirsten Vejen Najbjerg. De to konservatorieuddannede undervisere kan vist godt tage æren for, at korsangerne og koret har udviklet sig til det de kan i dag.

Koret har eksisteret siden efteråret 1998 og har 20 års jubilæum næste sæson. Dette skal helt sikkert fejres med koncerter og festivitas. Hold eventuelt øje med korets hjemmeside eller Facebook for information om korets aktiviteter.

– Hvis du er til kormusik og hyggeligt samvær, så er det 29. maj det kan findes i Dronninglund Sognegård. Der vil være en lille betaling som inkluderer kaffe og kage, fortæller Dan Christensen fra Side-by-Side.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close