Kvinderne fik mere mod på boligkøb efter nytår

0
PR-foto: Home
Mændene har fortsat flest boligkøbsplaner – 65 procent med købsplaner er allerede aktivt søgende

Der er dog stor forskel på kvinder og mænds mod på at købe bolig i det nye år, viser en repræsentativ spørgeundersøgelse fra YouGov og Home, hvor over 2.000 danskere er blevet spurgt, om de har planer om boligkøb i løbet af det næste halve år.

Mens hele 16 procent af den mandlige befolkning svarer i undersøgelsen, at de har planer om at købe hus, lejlighed, sommerhus eller anden bolig de næste seks måneder, er det til sammenligning kun 8 procent af kvinderne, der har boligkøbsplaner. Cirka 12 procent af danskerne har planer om at købe en bolig i løbet af det næste halve år.

Undersøgelsen er gennemført i december, men YouGov har også undersøgt for Home, om der er forskel på købsinteressen før og efter jul/nytår. Undersøgelsen er derfor gentaget blandt 2.000 nye respondenter i januar.

Der er ingen signifikant forskel i købsinteressen, og så kan der alligevel spores en mere positiv stemning. 13 procent svarer nu ’ja’ mod 12 procent i december. Det lille nøk frem (med decimal er det på 1,3 procent-point) kommer sig af, at der nu er 11 procent kvinder, der siger ’ja’ til boligkøb, mens mændenes interesse er konstant på 16 procent, viser home Køberbarometer.

– Det er helt normalt, at boligoptimismen stiger, når jul og nytår er overstået, og det ser ud til, at det er kvinderne, der har fået noget mere luft til boligkøb efter årsskiftet,” siger Mads Ellegaard, relationschef i Home og fremhæver, at boligsøgningen på home.dk typisk også er større i januar sammenlignet med slutningen af året, og at interessen normalt er støt voksende de kommende måneder, blandt andet fordi udbuddet af nye boliger til salg stiger markant.

Det gælder for alle boligtyper, at købsplanerne er mere udtalt hos mændene. Det kommer dog kraftigst til udtryk for lejlighederne, hvor kun to procent kvinder men syv procent mænd svarer, at de har planer om at købe, oplyser Home og YouGov.

Af danskerne med boligplaner svarer de 65 procent, at de allerede er aktivt boligsøgende, mens 35 procent siger, at de ikke er begyndt at søge aktivt endnu.

– Vi møder rigtig mange på boligjagt, og vi har ikke haft så mange fremvisninger af huse i over 10 år, siger Mads Ellegaard og henviser til home og Danske Banks fremvisningsindeks.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close