Mæglerhuset fylder tre år

0
Det var selvfølgelig nødvendigt at teste, om de lovede romkugler nu smager godt. Derfor var så godt som hele staben hos Mæglerhuset i Dronninglund hos bageren for at hente smagsprøver. Fra venstre er det Magnus, Simon og Mads. Foto: Ole Torp
Ejendomsmæglerfirmaet Mæglerhuset startede i 2015 i Dronninglund med to medarbejdere. I dag har Mæglerhusets to afdelinger i Nørresundby og Dronninglund med ti medarbejdere og kan fejre sin tre års fødselsdag.

Det var makkerparret Mads Sørensen og Thomas Skifter Andersen, som startede firmaet, og indehaver Mads Sørensen tænker tilbage og siger: – Vi var begge to spændte og klar til at kaste os ud i vores store drøm som uafhængig ejendomsmæglerbutik med base i Nørresundby.

Filosofien bag Mæglerhuset er at sørge for en fantastisk god kundeservice, og at det er i fokus hos alle medarbejderne. Mads Sørensen forklarer det nærmere her: – I 2016 måtte vi erkende, at løbende dialog med kunderne og hårdt arbejde ikke var nok. Derfor tog vi næste skridt med ansættelsen af vores marketingansvarlige, Maria Vammen. På den måde sikrer vi, at vi også i fremtiden kan tilbyde vore kunder det bedste – omfattende og effektiv markedsføring er nødvendig og afgørende.

Mæglerhuset kalder sig for den suverænt mest sælgende ejendomsmægler i byen med en markedsandel på 51 procent. At det ikke blot er en påstand fra firmaet selv, kan man forvisse sig om på Boligsiden.dk. I den anledning slutter Mads Sørensen således: – Vi er ovenud glade og taknemmelige for den tiltro, som mange af boligsælgerne i Dronninglund og omegn viser os.

Taknemmeligheden viser sig ved, at tre års fødselsdagen fejres med uddelingen af gratis romkugler ved bageren i Dronninglund fredag 4. maj.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close