Mælk hjælper nytårsforsætter på vej

0

Mejeriprodukter er en god ingrediens i en slankekur, og samtidig gavner de musklerne. Det nye år er lige begyndt, og som det ofte sker ved årsskiftet, kigger man frem og tænker på de ting man gerne vil opnå – for nogle vil det være at leve sundere, for andre måske at tabe et par kg. I den forbindelse er det en god idé at få mælk og mejeriprodukter ind i hverdagen. Specielt personer, der ønsker at opnå eller opretholde et vægttab, kan med fordel inkludere mejeriprodukter i deres daglige kost.

Flere undersøgelser viser nemlig, at protein er det næringsstof, der mætter mest, og da mælk og mejeriprodukter har et højt indhold af protein, giver de en god mæthedsfornemmelse, hvilket kan gøre det lettere at holde vægten.

Fordeles over hele dagen

Det kan derfor være en god idé at starte dagen med en portion skyr, yoghurt eller et andet surmælksprodukt, en skive rugbrød med ost eller et æg. Drik dertil et glas mælk, eller hæld en god sjat mælk i kaffen.

Et glas fedtfattig mælk og et stykke knækbrød med hytteost er også gode proteinkilder i løbet af dagen, og så anbefales det at spise tre hovedmåltider – alle med protein, fuldkorn og fibre, hvis man vil tabe sig.

Efter en tur i træningscenteret, på badmintonbanen eller andre sportsaktiviteter, kan det være en fordel at slukke tørsten med et glas kold mælk. Mælk indeholder ca. 90 pct. vand, og er derfor godt til at genoprette væskebalancen, og derudover bidrager mælkeproteinerne til at genopbygge musklerne.

Mælk er desuden rig på en række vigtige vitaminer og mineraler som fx calcium, der er med til at sikre knoglesundheden. Faktisk er mælk en af de fødevarer, der indeholder flest forskellige næringsstoffer i samme produkt.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close