Majs sol fik produktionen af energi til at toppe

0
Det enormt store solfangeranlæg producerer i disse dage fantastisk meget energi. Så meget at det er nødvendigt at gemme noget af det i damvarmelageret på den anden side af omfartsvejen. Foto: Ole Torp
– Maj 2018 blev den måned, hvor produktionen af energi i solvarmeanlægget i Dronninglund toppede. Den måned med størst produktion siden starten i 2014 var maj i år, sagde Carsten Møller Nielsen, formand for Dronninglund Fjernvarme og driftsleder Johan Frey begejstret i munden på hinanden.

En klimaændring har udviklet sig, og eksperterne siger, at vi får mere og mere ekstremt vejr i perioder, og forårsmåneden maj rummede antallet af soltimer og temperaturer langt over normalen og har allerede fået sidste års sommervejr samlet til at ligne en blanding af efterår og vinter.

Hos Dronninglund Fjernvarme kan man fortælle, at det store damvarmelager på den anden side af omfartsvejen i forhold til parken med solpaneler allerede nu er fyldt 71 procent af, hvad det kan rumme. Det er faktisk sådan, at hvis det fortsætter, så må man i gang med at køle ned, hvilket kan gøres med solpanelerne om natten i lighed med en lukket radiator.

– Det er en virkelig god ting, at vi får udnyttet anlægget fuldt ud, og det er på længere sigt noget særdeles positivt, som er med til at stabilisere fjernvarmens – i forvejen – gode økonomi, siger Johan Frey.

– Vi har fået så meget erfaring med at bruge tanken/damvarmeanlægget, siden vi startede i 2014, at vi nu er rimeligt gode til at bruge det, oplyser han videre. De steder, hvor man har et sådant damvarmeanlæg, kan man få glæde i længere tid af den ekstraordinære energiproduktion, idet overskudsvarmen gemmes deri. Der er kun fem steder i Danmark – inklusive Dronninglund – hvor man kan gøre det.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close