Maratonsang for femte år i træk

0
Hvis det bliver godt vejr, forventer man mellem 7-800 sangglade gæster til årets Maratonsangdag søndag 10. juni. Foto: Jørgen Ingvardsen
For femte gang inviterer Dronninglund Kunstcenter til Maratonsangdag. Det sker på søndag 10. juni med start klokken 10. Det populære arrangement er efterhånden blevet en fast tradition på stedet, og som tidligere vil der i løbet af dagen blive sunget omkring 100 sange fra højskolesangbogen, og der vil også i år være en række mennesker med holdninger og med historier, minder og anekdoter om hver enkelt sang, de har valgt.

Blandt de mange, der møder op og vælger sange ud fra bestemte temaer, er bl.a. Johannes Andersen, Bente Kure og Leif Ernstsen, Lise Lundgreen, Anne Marie Johansen, Stinne Teglhus, Anne-Marie Glistrup samt Anette og Hans Bilde Jacobsen. Desuden vil lærere og elever fra Try Efterskole og Dronninglund Gymnasium medvirke. Det hele styres af Elly Ørnberg og Frode Muldkjær.

Maratonsangdagen afholdes under åben himmel i den nye skulpturgård mellem en række af de udstillede skulpturer, der er stillet op i forbindelse med udstillingen ’Skulpturbiennale 2018’. Det anbefales at medbringe paraply og et varmt tæppe. Der vil være lejlighed til at købe mad hele dagen, og det er gratis at deltage.

Hvis vejret arter sig, forventer man 7-800 gæster til Maratonsangdagen, der laves i samarbejde med Menighedsrådet og Garagehøjskolen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close