Marianne fra Agersted udstiller i Kulturhuset

0
Marianne har været på kursus på Aalborg Kunstskole i croquis, og det har påvirket hendes måde at male på rigtigt meget. Her står hun ved to værker, hvor croquis-påvirkningen er ganske åbenlys. Foto: Ole Torp
– Mine motiver er meget forskellige, men de skal helst være intense, spændende og direkte. Det giver mig nemlig stor glæde at male – at se motivet vokse frem på lærredet og forme det, som jeg nu ønsker, at det skal se ud. For tiden maler jeg mest sort-hvid med akrylmaling, og jeg bruger en speciel spartelteknik – uanset hvilket motiv og hvilken slags maling, der anvendes, forklarer Marianne, som også fremstiller emner i glas.

Sådan beskriver Marianne Enodden processen med at male og oplevelsen derved. Hun udstiller sine malerier i Kulturhuset i Hjallerup frem til 3. april og fortæller, at hun kom rigtigt i gang med at male i begyndelsen af 1990’erne som en slags terapi efter sygdom. Hun har været på mange kurser gennem årene: – Et kursus på Aalborg Kunstskole i croquis har påvirket mig meget og min måde at male på, fortæller hun. Croquis er tegning efter nøgen menneskelig model, hvor modellen skifter positur efter få minutter, og en ny skitse tegnes.

Marianne har udstillet mange forskellige steder bl.a. DJØF, København – Hals Golfklub – Dronninglund Bibliotek – Dronninglund Sparekasse.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close