Med hestevogn ud i naturen

0
Turisterne er her ved at stige om bord i hestevognene, før turen går til Sømosen og videre ud i Storskoven. Foto: Jørgen Ingvardsen
Hvis man vil ud i den smukke natur, der omgiver Dronninglund, så kan man selvfølgelig gå eller cykle, men man kan også tage en hyggelig og oplevelsesrig tur med hestevogn. Her kommer man rundt og oplever naturen i et tempo, der giver plads til ro og fordybelse. Det er Lone Due Bak fra Holtegård, der hver uge arrangerer en spændende tur i området, hvor man kan prøve at opleve det hele fra hestevogn.

Hver gang er udgangspunktet et af de naturskønne områder. I torsdags startede turen således ved parkeringspladsen ved Sømosen, hvorefter man kørte forbi den historiske mose og videre rundt i området. Undervejs beretter kuskene levende og spændende om de områder, man passerer. Om naturen og om historien. Det er både en smuk oplevelse og en lærerig tur gennem smukke og afvekslende naturområder. Turene varer et par timer, og undervejs stopper man op og nyder en kop kaffe. Foruden Lone Due Bak er det Kjeld Bak, der styrer de smukke oldenborgheste.

Hver tur har sit tema. Førstkommende torsdag bydes der således på en vintur. Her starter man ved Thorup Skole og kører herfra til vingården ’Alderslyst’, hvor der er rundvisning, ligesom der bydes på smagsprøver, inden turen går tilbage til udgangspunktet.

Onsdag 26. juli går turen til ’Lavendelbo’, og endelig bliver der i uge 31 arrangeret ture hver aften kl. 19 med udgangspunkt fra Dronninglund Slot, oplyser Lone Due Bak.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close