Nordjyllands billigste hus

0
På afstand ser det tidligere bageri nogenlunde ud, men når man kommer nærmere kan man godt forstå ejendomsmæglerens bemærkning: - ... Forsøges solgt til nedrivning. Foto: Ole Torp
Et hus opført i mursten og med et indendørs areal på 160 kvm. til en pris af 95.000 kr. Det lyder helt utroligt – selv i nordjyske udkantsområder, men det er faktisk tilfældet. Det tidligere bageri på hjørnet af Ravnholtvej og Præstbrovej i Agersted er sat til salg, og prisen er faktisk så lav som nævnt ovenfor.

Det er EDC Danebo i Dronninglund, som har sat huset til salg, og her svarer indehaver og ejendomsmægler Peter Stecher på spørgsmålet om, det er Nordjyllands billigste hus:

– Det tror jeg er rigtigt – uden at have nøjagtig statistisk belæg for det.

Det er som nævnt det tidligere bageri og er bygget i 1903. Grunden er på 600 kvm. og rummer bl.a. en gård og en lukket have. Udover en privatbolig er der selve bageriet, hvor den gamle ovn stadigvæk står.

EDC Danebo fortæller, at de forsøger at sælge det til nedrivning. Det er baseret på husets tilstand, og der vil heller ikke blive udarbejdet plantegning, tilstandsrapport, el-eftersynsrapport eller energimærke af den samme grund.

– Der har i løbet af den sidste uge været to fremvisninger, som sikkert er affødt af læsning af Danmarks mest sete hjemmeside om boliger, siger Peter Stecher med et smil om EDCs hjemmeside på nettet.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close