Siden midten af 1990´erne har Valentinsdag vokset sig stadigt stærkere i Danmark, for endeligt at slå igennem ved århundredets – ja, årtusindets slutning.
I 2000 begyndte tv-stationer og flere landsdækkende medier at markere dagen med særligt romantiske tv-programmer, film og shows. Samtidig satsede flere supermarkeder på dagen – via annoncer og et særligt målrettet varesortiment som f.eks. hjertelyskæder, hjerteformet pasta og chokolader.
Dagen kan efterhånden markeres i de fleste aldersklasser og grupper – fra det midaldrende ægtepar, der går ud og spiser en god middag – til teenagepigen, der sender en Valentins-SMS og måske modtager en enkelt rose fra sin kæreste.
Valentins-kort har været kendt i Danmark siden begyndelsen af 1990´erne, hvor de dukkede op som go-cards på caféer og andre in-steder. Og snart begyndte man at kunne købe kort fra de sædvanlige standere med gratulationskort i supermarkeder og boghandlere.
I den oprindelige tradition bør en hilsen – altså en gave eller et kort – være anonymt, og der skal blot stå “fra din Valentine” – dog evt. med mulighed for, at modtageren kan gætte afsenderens identitet.
Det er dog langtfra altid en fremgangsmåde, der følges af alle. Man vil jo gerne have noget for sin ulejlighed,
Kilder: Bl.a. Wikipedia og Dansk historisk fællesråd