Ny klub i Rørholt

0
Foto fra sidste års gymnastikafslutning. Privatfoto
Rørholt Idrætsforening (Rørholt I.F.) har afholdt en velbesøgt generalforsamling. Udover de ordinære punkter, så fik deltagerne i generalforsamlingen en god snak om foreningens nuværende aktiviteter, og hvad man vil i fremtiden.

Der kom under denne snak blandt andet et forslag om en såkaldt torsdagsklub. Det er en gruppe lokale, som vil mødes og udføre små reparationer og vedligeholdelser for foreningen. Bestyrelsen syntes godt om forslaget, og tog med glæde imod det.

Bestyrelsen konstituerede sig således: Mia Sudergaard (formand), Vivi Olesen (næstformand), Brian Hansen (kasserer), Jane Berthelsen (sekretær) og Trine Thøgersen (bestyrelsesmedlem).

Rørholt I.F. fylder 75 i år, hvilket skal fejres senere på året.

Vivi Olesen fortæller om det næste store arrangement: – Vi er ved at gøre klar til gymnastikafslutning d. 26. marts. Det skal igen i år holdes i hallen på Try Efterskole. Vi har aldrig før haft så mange gymnaster, som vi har nu. Over 100 børn og voksne har dyrket gymnastik denne vinter.

– Alle gymnaster med familie og andre interesserede inviteres til afslutningen. Vi har fælles indmarch, lidt opvarmning og derefter viser alle hold på skift lidt gymnastik. Vi har fællessang imellem de forskellige holds optræden og medaljer til børnegymnasterne. Til sidst slutter vi med et kæmpe kaffebord for alle gymnaster og tilskuere.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close