Patrulje-konkurrence på Thorup Hede Spejdercenter

0
132 spejdere og ledere fra hele den nordjyske region deltog. Her holder de frokostpause efter at have været ude på et løb. Foto: Ole Torp
– Spejdere kan mere end tænde bål. De kan samarbejde og finde kreative løsninger på svære udfordringer, og det skal bevises, hvis man vil være blandt Danmarks bedste spejdere og nå helt til tops i årets udgave af DM i Spejder.

Sådan lød oplægget til en weekend på Thorup Hede Spejdercenter, hvor patruljer fra KFUM Spejdernes grupper i hele den nordjyske region mødtes for at afgøre, hvilke grupper, der kunne gå videre herfra til landsfinalen i Kolding i juni. Syv steder i landet var der lignende konkurrence-weekends, og spejderleder Johny Kristensen fortalte, at i løbet af weekenden blev de enkelte patruljer (3-7 spejdere) testet dels i klassiske spejderfærdigheder som f.eks. at lave mad over bål og forskellige sociale færdigheder som samarbejde, ansvar, ledelse, kreativitet og fællesskab.

De bedste af patruljerne går videre fra Thorup Hede Spejdercenter til landsfinalen, og det drejer sig om spejdere i alderen 6.-8.kl. (storspejdere) og i alderen 8.kl-17 år (seniorer). Juniorspejdere i alderen 4.-6-kl. deltog også, men kunne kun vinde lokalt – går altså ikke videre på landsplan.

Hos juniorerne fik patruljen med navnet “Ild” 642 point og blev bedste juniorpatrulje. De bliver altså regionsmestre, men går ikke videre til finalen. Hos storspejderne var der så mange som fem patruljer, som gjorde det så godt, at de går videre til finalen (946-1259 point). Patruljen “Tigeren” hos seniorerne fik 1100 point og går videre. Der var desværre ingen patruljer fra det område, der tidligere var Dronninglund Kommune, som deltog.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close