Postbetjeningen har fået ny adresse

0
Heidi Larsen er klar til at servicere kunderne i postbutikken hos ”Bog & idé” i Dronninglund. Foto: Jørgen Ingvardsen
Postbetjeningen i Dronninglund er flyttet fra Super Brugsen til Stationsvej. Man kan på en måde sige, at posthuset er flyttet tilbage, for det var jo netop i denne gade, posthuset lå i mange år. Det er dog ikke fra det gamle posthus, kunderne fremover skal serviceres, men derimod hos Bog & ide. Her er der netop indrettet en postbutik.

– Det er så nyt det hele, men jeg er da sikker på, at det er til at finde ud af, fortæller Heidi Larsen, der er en af dem, der skal stå i postbutikken og betjene kunderne.

– Starten er gået uden problemer, og kunderne har været så søde, så det skal nok gå, siger Heidi Larsen.

Postbetjeningen er flyttet, men postboksene til pakker forbliver i Super Brugsen, og det samme gør pakker, der sendes med GLS.

Postbetjeningen vil være åben på hverdage kl. 10-17.30 og lørdag 9.30-13.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close