Regnen kunne ikke fjerne sangglæden

0
Midt imellem de mange skulpturer blev der sunget hele dagen ved Maratonsangdagen. Skulpturen i forgrunden er af Asger Kristensen. Foto: Jørgen Ingvardsen
Nu havde solen ellers skinnet fra en skyfri himmel den seneste måned, men en halv time før den store Maratonsangdag på Dronninglund Kunstcenter i søndags skulle starte, begyndte det at regne. Heldigvis var det kun en byge som en stak viskestykker og en række gæster hurtigt kunne tørre væk.

Derefter kunne dagen starte med den første sang fra højskolesangbogen. Det var femte gang sangdagen blev afholdt, og som tidligere indtog en række kendte personer med meninger og holdninger scenen i løbet af dagen. Blandt dem var provst Lise Lundgren, kunstneren Stinne Teglhus og Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

Der var også 35 elever fra Dronninglund Gymnasium. De skulle ikke bare optræde, for deres optræden var samtidig deres eksamen i musik. De var inddelt i grupper, og hver gruppe havde valgt et digt, som de skulle analysere og præsentere fra scenen over for publikum. Det gjorde de alle strålende, og selv om der ikke blev uddelt karakterer fra scenen, så må de alle sammen have fået gode karakterer. Publikum belønnede dem i hvert fald med vældige klapsalver.

En flok dygtige elever fra Try Efterskole underholdt på smukkeste vis under ledelse af Anne-Marie Hassing. De gjorde det også flot.

Også duoen Bente Kurre og Leif Ernstsen besøgte Maratonsangdagen med stor succes. Under det sidste nummer begyndte regnen så igen. Denne gang så voldsomt, at man måtte flytte det hele indendørs. Det gav lidt problemer med at få de mange gæster og de mange stole indendørs. Det gik dog, og mens regnen styrtede ned udenfor, gik man i gang med at synge ’Du danske sommer jeg elsker dig’. Alle tog det med godt humør, og dagen fortsatte under det beskyttende tag. Det er ganske vist ikke helt det samme, for Maratonsangdagen på Kunstcentret hører hjemme i gården med udsigt til den smukke natur, himlen og de karakteristiske bygninger og spændende kunstværker.

Trods dårlige vejrudsigter var tilstrømningen i år overvældende, og det skønnes, at der aldrig har været flere sangglade gæster end i år.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close