Rigtig mange var til mølle- og bagedag i Dorf

0
Kristine fra Brønderslev og Sigge fra Flauenskjold var meget optaget af at male f.eks. møller inde i folkestuen i stuehuset. Foto: Ole Torp
Allerede ved ankomsten til Dorf fik man et indtryk af, hvor stor tilstrømningen til museets mølle- og bagedag var, ved at se på alle de parkerede biler. Omkring 350 var der denne søndag. At det kan lade sig gøre at få det til at fungere, skyldes for en stor parts vedkommende de frivillige.

Den tredje søndag hvert år er der Dansk Mølledag over hele landet, og selvfølgelig også i Dorf, hvor der jo er både vand- og vindmølle. Vindmøllen kørte flere gange i løbet af eftermiddagen, og der var rundvisning i vandmøllen to gange. Det er for øvrigt 25. gang, at man holder Mølledag i Danmark.

I anledningen af dagen havde Dansk Møllerforening gjort det usædvanlige at udgive et særnummer af Anders And & Co. med betegnelsen Mølletema. Heri er der historier med Anders, ungerne m.fl., og alle historierne har relation til dagens tema. Imellem historierne er der forskellige oplysende afsnit, bogstavlege og mølleordsprog (“Man kan ikke både blæse og have mel i munden” og “Den der kommer først til mølle, får først malet”).

Inde i stuehuset var der stillet an med farver og papir, og her kunne familiens yngste forsøge at male f.eks. en mølle. I det hele taget var der aktiviteter flere steder. Ude i gården var der således en opstilling med fremstilling af pandekager.

Men det var jo også en bagedag, og bageriet foregik nede i kælderen under stuehuset, hvor den originale stenovn giver den helt rigtige varme, så de efterhånden vidt berømte jødekager fremstillet efter en recept fra bageren i Hellum kunne laves og sælges – hvilket de blev i større mængder. I år var der endda både almindelige jødekager og en luksusudgave.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close