Rikke Nielsen åbner ’Stafet for livet Dronninglund’

0
Den tidligere håndboldspiller, Rikke Nielsen, stiller op, når der afvikles ’Stafet for livet’ i Dronninglund. Foto: privat
Den tidligere håndboldlandsholdsspiller, Rikke Nielsen, har selv prøvet af få stillet diagnosen kræft. Lørdag 1. september kl. 12 møder hun op som ’fighter’ og går i spidsen for ’Stafet For Livet Dronninglund’ for at tage kampen op mod den frygtede sygdom. Hun har sagt ja til at deltage og gå forrest, når fighterne iført gule trøjer går den første runde på den 450 meter lange rute i Dronninglund Naturpark/Det gamle Stadion. Rikke Nielsen vil også holde årets åbningstale.

Fighterne er de mennesker, som enten har eller har haft kræft. De inviteres til at deltage i Stafet For Livet som æresgæster.

Rikke Nielsen har selv haft kræft i skjoldbugkirtlen og kender til følelsen af at få den frygtede diagnose.

– Jeg står med begge arme over hovedet og er i dag rask, men desværre kæmper mange i min familie og omgangskreds mod den lede karl, og nogle har vi skullet acceptere at sige farvel til, fortæller hun.

Derfor var Rikke Nielsen heller ikke i tvivl om, at hun gerne ville være ambassadør for ’Stafet For Livet’.

– Jeg glæder mig til at komme til ’Stafet For Livet’ i Dronninglund og holde åbningstalen. I mange år har jeg kæmpet på håndboldbanen i mange idrætshaller, men nu glæder jeg mig til at komme og fortælle om mit livs kamp uden for banen. Jeg håber, at jeg kan være med til at give håb til alle dem, der lider af kræft og være med til at vise, at det er sammen, vi er stærkest, siger hun.

Rikke har også tidligere stået åbent frem og fortalt om sin kræftsygdom i bogen ’Til sidst fløjt’, hvor hun fortæller om livet på håndboldbanen og livet med kræft.

– Stafet for Livet er et fantastisk arrangement. Det rummer alt det, jeg har fundet ud af, at livet handler om: fællesskab, ejerskab, holdånd, fight og at skabe resultater sammen. Jeg vil være med til at mindes dem, der tabte til kræften, og give håb til dem, der kæmper, slutter Rikke Nielsen.

Det kræver tilmelding.

Foruden selve stafetten, hvor deltagerne gennem deltagergebyr støtter kampen mod kræft, vil der i løbet af det døgn, stafetten varer, være en del underholdning og masser af aktiviteter for børn, unge og voksne.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close