Så skal der snart sorteres

0
Arkivfoto: Bent Bach
Danmark skal sende mere affald til genanvendelse – nærmere bestemt 50 procent af husholdningsaffaldet i 2022. Til gavn for miljøet og samfundsøkonomien, så vi bedre kan udnytte værdierne i affaldet. For at opfylde dén ambition indfører mange kommuner i hele landet affaldssortering hjemme ved husstanden. Til oktober 2018 sker det også i Hjørring og Brønderslev kommuner.

Alle får nye affaldsspande

I Brønderslev Kommune får alle énfamiliehuse en ny to-delt container derhjemme til hhv. papir og til plast & metal. Derudover beholder man sin nuværende skraldespand til restaffaldet.

Containerne leveres, så de er klar til brug i oktober/november 2018. Containeren til papir og til plast & metal tømmes en gang hver 4. uge. Containeren til restaffald vil indtil videre blive tømt med den samme frekvens som hidtil.

Bor du i boligforening eller etageejendom, vil du skulle sortere de samme typer affald, men i en anden slags containere.

Sortering derhjemme

Sammen med den nye container modtager alle borgere en affaldshåndbog og sorteringsvejledningen ovenfor på papir. Materialerne sidder i låget på containeren. Hvis man bor i boligforening eller etageejendom, bliver de samme materialer omdelt i postkassen.

På Brønderslev Kommunes hjemmeside kan man desuden finde svar på en lang række spørgsmål om den nye ordning.

Mød kommunen og AVV

For at forberede alle borgere på den nye affaldssortering, så kan man møde kommunen og AVV for at få et personligt svar på sine spørgsmål. Det vil være muligt at at møde kommunen og AVV ved Brønderslev Bæredygtighedsfestival 31. august, St. Brønderslev Marked 2. september og ved Balloon Night i Dronninglund 28. september.

I gang til efteråret

Det tager lang tid at køre containere ud i en hel kommune. Derfor strækker udleveringen af containere sig over nogle uger, og derfor tømmes de første containere først i slutningen af oktober.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close