Sankt Valentin og relikvierne

0
Hovedparten af de relikvier, altså genstande fra en hellig person, der tilskrives Sankt Valentin, ligger i Zenon-kapellet i den romerske St. Prassede-kirke, der er én af byens ældste.
Der findes hellige ting fra Valentin flere steder i Europa

Oprindelig siges det, at Valentin blev begravet i katakomberne og senere blev flyttet til en kirke, der blev bygget under Pave Julius den Første – nær Ponte Molle i Rom.

Dén af Roms byporte, der i dag kendes som Porta del Popolo, menes tidligere at have heddet Porta Valentini – opkaldt efter en nærliggende kirke, der var indviet til præsten Valentin af Rom.

Hovedparten af de relikvier, altså genstande fra en hellig person, der tilskrives Sankt Valentin, ligger i Zenon-kapellet i den romerske St. Prassede-kirke, der er én af byens ældste.

Den er indviet til St. Praxedes – datter af en romersk senator. Hun levede i det andet århundrede og blev ophøjet til helgen, fordi hun hjalp med at begrave martyrer. Kirken er en af Roms ældste og omtales første gang i 489. Den nuværende kirke er bygget under pave Adrian c. år 780 og udvidet år 822 – bl.a. for at kunne rumme begravede fra katakomberne.

Men der eksisterer også Valentins-relikvier uden for Rom. En del af Valentins jordiske rester ligger nemlig i Whitefriar Street Carmelite Church i Dublin – i den anden ende af Europa.

I 1835 blev relikvierne foræret til fader John Spratt, som holdt en prædiken i Rom holdt en prædiken. Det imponerede pave Gregor den 16. Relikvierne ligger i en sort, guldudsmykket kiste og vises altid frem på Valentins dag.

Kilder: Bl.a. Wikipedia og Dansk historisk fællesråd

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close