Se med, når kunstneren arbejder

0
Det ligner mursten, og det er mursten, men i løbet af denne uge vil kunstneren Jørgen Hansen forvandle dem til et kunstværk. Foto: Jørgen Ingvardsen
I forbindelse med Skulpturbiennale 2018 på Dronninglund Kunstcenter afholdes der sideløbende med den store udstilling et skulptursymposium, hvor der er åbne, arbejdende værksteder med professionelle skulpturkunstnere og aktiviteter for børn. Værkstederne er placeret i et stort telt ved Kunstcentret, hvor kunstnerne arbejder med materialer, der er stillet til rådighed af en række lokale virksomheder.

Kunstnernes opgave er på selve skulpturudstillingen at omdanne de skænkede materialer til nye, overraskende former for kunst. Derigennem vil de via deres arbejde og dialogen med de fremmødte prøve at åbne de besøgendes øjne for materialers anvendelighed ud over de konventionelle brugsformer, og måske få os til at overveje vores ofte fastlåste tankegang og sætte fantasien noget mere fri.

Materialet til billedhuggernes arbejdende værksteder stilles til rådighed af de lokale virksomheder Hicon, Nordex Food, Basis Tryk, Volstrup Teglværk, Hosta Industries, PSA A/S og Dansk Træemballage.

Alle er velkomne til at følge de tre kunstneres arbejde hele ugen i tidsrummet kl. 11 til 17. Det er ganske gratis, men ønsker man at se udstillingen indendørs, må man betale entré.

De fremstillede kunstværker udstilles under skulpturudstillingen som en del af denne.

I denne uge er det kunstneren Jørgen Hansen, der arbejder med materialer fra Volstrup Teglværk, Ole Schjører-Hansen med Altuglas og Henrik Troelsen med materialer fra Hicon.

Der arrangeres onsdag, torsdag og fredag særlige rundvisninger på Skulpturstien med de arbejdende kunstnere.

Ugen afsluttes fredag kl. 17 med en ’Kunstneraften’, hvor kunstnerne fra symposiet viser rundt på Skulpturstien og efterfølgende fortæller om sig selv og deres kunst. Aftenen slutter med en tre-retters menu. Her er tilmelding nødvendig.

Der er et nyt symposium i uge 29 med tre andre kunstnere.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close