Seniorer til jubilæumsfest

0
70-års jubilæet blev fejret på Dronninglund Hotel. 70 af de 154 medlemmer mødte op. Foto: Jørgen Ingvardsen
Den aktive forening, Dronninglund Seniorer, har eksisteret i 70 år, og det jubilæum skulle naturligvis fejres. Det blev det forleden på Dronninglund Hotel, hvor 70 forventningsfulde og feststemte pensionister mødte op til festmiddag og hygge.

– Det er dejligt med så stor opbakning, kunne foreningens formand, Karin Buur Andersen, konstatere ved starten på festen. Blandt gæsterne var både borgmester og kredsformand.

– Vi er i øjeblikket 154 medlemmer, og der kommer hele tiden flere til, så det går godt. Ved årets start var vi 133, men så holdt vi åbent hus i vore dejlige lokaler i Fredensgade, og så steg tallet til 154. Der er fortsat plads til flere, så man skal endelig ikke holde sig tilbage. Foreningens formål er jo netop at samle pensionister og efterlønsmodtagere om aktiviteter af oplysende, kulturel og social art, fastslog Karin Buur Andersen.

Man kan i øvrigt blive medlem af foreningen, når man fylder 55 år.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close