Skulpturgården foran færdiggørelse

0
Kunstcentrets gartner, John Møller, er i denne tid ved at beplante de to store bede i den nye Skulpturgård. Foto: Jørgen Ingvardsen
Det store projekt med at etablere en ny skulpturgård ved Dronninglund Kunstcenter er nu ved at være nået til vejs ende. Byggeriet blev afsluttet inden jul, og nu mangler kun lige de sidste detaljer. Således er Kunstcentrets gartner, John Møller, i denne tid i gang med at beplante to områder i gården, ligesom der bliver sået græs på arealet mod vest mod skovbevoksningen.

Med dette projekt får Kunstcentret et gårdrum med mange funktioner, og som udvider kunstcentrets muligheder for både stationære og vekslende skulpturelle udstillinger og kulturelle arrangementer med plads til mange mennesker.

Gårdrummet bliver indviet i forbindelse med ferniseringen af ’Skulpturbiennale 2018’. Det sker lørdag 9. juni.

Etableringen af det nye gårdrum er blevet realiseret med økonomisk støtte fra Realdania, N. C. Nielsens Fond og Spar Nord Fonden.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close