Støtteforening bibeholdes

0
Formanden for Dronninglund Sygehus Støtteforening, Frits Danielsen, håber på, at flygtningene kan komme hjem til et fredeligere Mellemøsten, så sygehusbygningerne kan bruges til andre aktiviteter. Foto: Ole Torp
Af gode grunde er det efterhånden ret lang tid siden, at man har hørt noget til Støtteforeningen for Dronninglund Sygehus, og det var da også noget af det første, som formanden for støtteforeningen, Frits Danielsen, nævnte i sin beretning på generalforsamlingen:

– Foreningen har ligget passivt – næsten – men jeg har ikke noget forslag til nedlæggelse af foreningen på nuværende tidspunkt, og det er noget, som lederen af denne generalforsamling har nævnt. Vi har i indeværende år kun haft to bestyrelsesmøder – et konstituerende og et møde om bevilling af penge til “Stafet for livet”, der skal afholdes her i Dronninglund til efteråret. Bestyrelsen har besluttet at donere et beløb på 20.000 kr. Jeg synes, det er et godt formål.

Med hensyn til selve sygehuset (eller bygningerne) så huser de stadig flygtninge. Der har hele året været meget stille omkring beboernes væren og færden i byen, men på det sidste har der været talt om skyderi ved sygehuset. Det må vi håbe, at de rette har fået styr på. Det er ikke så voldsomt som andre steder, men det er skræmmende, at det er foregået i vores by.

– Som sagt ønsker jeg ikke støtteforeningen nedlagt. Måske der kan blive andre tilstande i Mellemøsten, så de stakkels flygtninge kan komme hjem til deres hjemland, og vi kan være medvirkende til andre aktiviteter i sygehusbygningerne. Det er lidt svært på nuværende tidspunkt at komme med bud på det. Tak til bestyrelsesmedlemmerne for året.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close