Super Bingo i Klokkerholm

0
Det startede kl. 13.30, men allerede to timer før blev dørene åbnet. Det benyttede mange sig af. Flere købte mad og spiste, mens de ventede frem mod starttidspunktet. Billedet er taget omkring en halvanden time før start, og da var ca. 25 procent af pladserne allerede besat. Foto: Ole Torp
For tredje gang var der arrangeret Super Bingo i Klokkerholm Hallen, men arrangørernes forventninger baseret på de sidste to års succeser blev ikke helt opfyldt. Sidste år var det lidt af en rekord, for der kom der 550. I år var tallet noget mindre – knap 300. Fastelavn andre steder og de grumme vejrudsigter (som viste sig at være mildt sagt overdrevne) kan have spillet ind på deltagertallet. Det påvirkede imidlertid ikke den perfekte afvikling og den gode atmosfære i Klokkerholm Hallen, fortalte arrangørerne bagefter.

Ved dette års Bingo var der gevinster for en samlet værdi af 40.000 kr. Det udvalg, som har stået for arrangementet de to foregående år, var trådt tilbage i god ro og orden og havde overført 35.000 kr. fra overskuddet til Klokkerholm Borgerforening, som nu står for hele arrangementet. Dog i et givende samarbejde med Støtteforeningen til Børnefonde. – De hjalp os med at afvikle spillet, således at det blev afviklet professionelt med Joakim Pedersen som opråber og medarbejdere fra foreningen som gulvvagter, oplyste lederen af Borgerforeningens Aktivitetsudvalg, Margit Chemnitz.

Også spejderne gav en hånd med. De hjalp med opstilling af borde og stole, og da spillet var færdigt søndag eftermiddag mødte de på ny op og hjalp med at pakke det hele sammen igen. – De har været fantastiske at arbejde sammen med. De er hurtige og utroligt effektive, sagde Margit Chemnitz.

– De erhvervsdrivende har virkeligt bakket op om arrangementet, og vi håber, at vi har fået skabt en tradition i Klokkerholm med Super Bingo i februar, slutter Margit Chemnitz.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close