Tanker om mælk og øl i helt ny drik

0
En ny drik, som hverken er en øl eller en cider, men noget helt andet. Marco Imhof, tv., fik ideen og brygmester Antoni Aagaard Madsen har sagt ja til at medvirke til at udvikle drikken, som blandt andet er lavet på mælkesukker og smagt til med grønne skud fra grantræer i Nationalpark Thy, som også giver smag til Thisted Bryghus bud på ny, nordisk øl.Foto: Jens Fogh-Andersen
Nej, det er hverken en øl og heller ikke en cider, men noget midt imellem. Et nyt produkt med inspiration fra Ny Nordisk Øl – og et bud på en ny sommerdrik med lavt indhold af alkohol.

Brygmester Antoni Aagaard Madsen, Thisted Bryghus og produktudvikler Marco Imhof, Nørager Mejeri (Nordex Food A/S i Dronninglund), venter lige nu på at den første større produktion af den nye drik bliver færdig.

200 liter, som blandt andet skal skænkes ud, når der første weekend i september er foodfestival i Aarhus, for at få forbrugernes umiddelbare reaktion.

Forud er gået et halvt års udviklingsarbejde. Det er støttet med knap en million kroner fra GUPD, Grønt Udviklings- og Demonstrations-program, som netop sigter på at understøtte udviklingen af nye fødevarer.

Marco Imhof har en baggrund som kok, men fik ideen til drikken, da han i 2014 var under uddannelse til procesteknolog. Han var i praktik på Nørager Mejeri og fik til opgave at beskrive en anden anvendelse af laktose. Det findes i den valle, som er et restprodukt fra produktion af ost.

Vallen bruges i dag til dyrefoder, men Marco Imhofs tanke var at nyttigøre restproduktet ved at udnytte laktosen – mælkesukkeret.

– Jeg opkoncentrerede det til sirup, men kom ved et uheld til at brænde det let på. Da jeg smagte på det, kom jeg til at tænke på øl.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close