Uhygge for hele familien

0
Græskar skal udhules. Arkivfoto
For første gang inviteres til halloween fest i Dronninglund og butikkerne har i år glædet sig til Halloween By Night med åbent til kl. 21. Det sker torsdag, den 26. oktober.

Familier med børn og unge kan få sig en fantastisk oplevelse med et samlet halloween optog gennem Dronninglund fra SuperBrugsen ned til Meny. Der vil også være masser af gys og uhyggelig stemning i butikkerne.

– Vi er super stolte over der er opnået samarbejde om halloween kampagnen med Dronninglund Bibliotek, Brønderslev Kulturskole og Brønderslev Ungdomsskolen og jeg har et stort ønske om, at et halloween-optog med familier og unge kan gå hen og blive en ny tradition i Dronninglund, udtaler koordinator Arne B. Schade.

Arrangørerne arbejder med et program hvor der ved biblioteket udskæres 50 græskar og de vil med lys i blive en del af optoget og på dagen fra klokken 18 tilbydes børnene at blive sminket oppe ved SuperBrugsen.

Alle der vil deltage i optog skal mødes kl. 18.45 på pladsen bag SuperBrugsen ved vareindleveringen og alle opfordres til at tage lysballoner eller andet lysende med til optoget. Der vil være mobilt diskotek foran optog med en masse uhyggeligt musik. Optog går gennem hele Slotsgade og ned til Menys lagerhal.

Her serveres der hekseblod og knogler (rød saftevand og popcorn) til alle børnene og der vil være varm kaffe til de voksne.

I lagerhallen kan man også møde Projekt “Genform Dronninglund”, hvor Brønderslev Kommune har fokus på at skabe øget liv og aktivitet i Slotsgade. I Genform Dronninglund er der fokus på at skabe en mere levende midtby til gavn for byens borgere og handelsliv. Planerne udarbejdes i tæt dialog med Midtbyrådet for Dronninglund. På standen står Byplangruppen klar til at fremvise de nye tanker for fremtidens midtby i Dronninglund.

– Vi glæder os til at vise jer planerne og få jeres input til midtbyens fremtidige udformning, udtaler byplanlægger Tine Astrup Jakobsen.

Når alle er samlet efter optog vil Dronninglund Handelsstandsforening overrække prisen “Årets Store Håndsrækning 2017” til vinderen af denne pris.

– Der er lagt op til en uhyggelig fest og By Night i Dronninglund torsdag, den 26. oktober med butikkerne åbne til kl. 21, forsikrer Arne Schade.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close