Vinterstøvler fra Rotary

0
Med de dejlige vinterstøvler liggende på bordet står her fra venstre: Casper Nielsen, Susanne Gregersen, Gitte Frederiksen og Judith Johansen. Foto: Ole Torp
“Familiehuset” hedder den bygning midt på Hegely i Hjallerup, hvor der før var børnehave. I huset og udgående herfra foregår der et stort og nødvendigt socialt arbejde til gavn for familier, som på flere områder har det svært – og ikke mindst deres børn.

Forskellige grupper af børn kommer med mellemrum i Familiehuset og tilbringer et antal timer i en tryg atmosfære sammen med ligesindede. Et af arrangementerne hedder “Masken” og er for børn af misbrugere, og der er også grupper af børn med autisme og ADHD.

Denne dag var det nu en helt anden gruppe voksne, som mødte op i huset. Det var nemlig Hjallerup Morgen Rotary Klub, som medbragte 11 par nyindkøbte vinterstøvler, som passer til bestemte børn i familier, der dårligt har råd til at købe de dyre vinterstøvler.

Formanden for Rotarys projektudvalg, Gitte Frederiksen, og medlemmerne af udvalget Casper Nielsen og Judith Johansen blev budt velkommen af husets leder, Susanne Gregersen, som fortæller, at personalet i huset tydeligt kan se på deres fodtøj, hvilke børn der kommer fra familier med en særdeles begrænset økonomi.

Susanne oplyser også, at de på forhånd har udvalgt de børn, som står til at modtage et par vinterstøvler og samtidigt har fået deres skonummer. – Vi har valgt ud fra de familier, som kommer her, og de er blevet spurgt og har været positive. Taknemmelighed er den dominerende følelse hos dem, når de hører om donationen.

– Det er dejligt, når offentlige myndigheder er imødekommende og samarbejdsvillige, siger Gitte Frederiksen, som tilføjer: – Vi har lavet et lille brev, som vi har sendt til børnene, så de virkeligt kan føle, at denne gave er fra det ene menneske til det andet. Skoringen i Dronninglund har været søde at give os en stor rabat på 30%, så vi har kunnet få noget mere for vores penge.

– Pengene er samlet ind ved løbet Run for Fun i april og ved en cowboy-fest i marts. Generelt kan vi i Hjallerup Morgen Rotary Klub godt lide at donere lokalt, lyder den afsluttende bemærkning fra de gæve morgen-rotaryanere.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close