Zjoos er blevet til Skoringen

0
Butiksindehaver Helle Sørensen foran butikken på Stationsvej. Butikken hedder nu 'Skoringen'. Foto: Jørgen Ingvardsen
Den kendte skobutik Zjoos på Stationsvej har netop fået nyt navn. Den hedder nu Skoringen.

– Det er ikke spor dramatisk, fortæller butiksindehaver Helle Sørensen.

– Jeg glemte det da godt nok i morges, da jeg tog telefonen og sagde, at det er Zjoos Dronninglund. Det måtte jeg lige rette til Skoringen, men det lærer jeg nok, fastslår Helle Sørensen.

– Zjoos og Skoringen er i den samme kæde, og allerede for to år siden fik vi at vide, at der ikke åbnes flere Zjoosbutikker. Nye butikker skulle åbnes under navnet Skoringen. For et halvt år siden fik vi så at vide, at de butikker, der kunne blive Skorings-butikker, helst skulle blive det. Tidligere var det sådan, at hvis man skulle hedde Skoringen, skulle man have en kæmpe omsætning. Det ser de stort på nu, for de ønsker at nedlægge Zjoosbutikkerne af økonomiske grunde. Fra januar i år kunne vi ikke købe flere plakater og poser, og vi kunne ikke gå på nettet og se hvilke sko, de tilbyder. Når vi nu er med i Skoringen, er der forskellige kampagner, vi skal være med i. I Zjoos var det lidt mere frivilligt. Det ser jeg nu ikke som det store problem, for det er nogle gode kampagner, de kører, og til fornuftige priser. Skoringen er meget stor med over 100 butikker, så det giver gode priser. Det er stort set de samme sko, vi fører, så kunderne kommer ikke til at opleve nogen stor forandring, slutter Helle Sørensen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close