Lone Holmen kan fejre 25 år i Sparekassen Vendsyssel

DRONNINGLUND: Lone Joan Holmen, Løgtholtvej 4, 9330 Dronninglund kan den 1. november 2018 fejre 25 års jubilæum i Sparekassen Vendsyssel.

Hun startede 1. november 1993 som kontorassistent i Sparekassen for Vrå og Omegn. Her arbejdede hun i en periode i Landbrugsafdelingen og gennemførte en to-årig finansuddannelse.

Efter endt uddannelse fortsatte Lone Joan Holmen i et job som privatkunderådgiver på hovedkontoret i Vrå, hvor hun blandt andet fik ansvar for salg af forsikringer via Privatsikring. I 2005 tiltrådte Lone Joan Holmen et job som kunderådgiver og forsikringsansvarlig i Klokkerholm afdeling. Siden januar 2018 har Lone arbejdet som kundemedarbejder i Produktion Erhverv på hovedkontoret i Vrå.

I fritiden er Lone Joan Holmen aktiv inden for gymnastik og elsker desuden gåture i den skønne natur omkring Dronninglund.

Dagen markeres privat med kollegaer og familie.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...