Indbyggertallet fordobles i denne uge, når Dronninglund Cup afvikles

DRONNINGLUND: Søndag eftermiddag herskede der endnu nogenlunde fred og ro i Dronninglund Cups informationskontor på Dronninglund Skole. Roen blev kun forstyrret af et voldsomt skybrud med torden og lyn, der passerede byen om eftermiddagen.

Enkelte hold var ankommet. Det gjaldt således et brasiliansk hold, der kom i så god tid, at de benyttede søndagen til en tur i Faarup Sommerland.

Det store rykind sker i dag mandag, hvor cuppen starter i aftenen. Her bliver der for alvor travlt i informationen, når de omring 3.000 spillere fra 15 forskellige nationer ankommer. De skal modtages, registreres, indkvarteres og hjælpes til rette. Heldigvis er det erfarne folk, der bemander receptionen, så det foregår normalt uden de store problemer og på flere forskellige sprog.

I alt deltager 215 hold, og der er hold fra så fjerne lande som Taiwan, Indien, Brasilien, Chile og Canada.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...