Der var stor interesse for at komme til julebanko med foreningen Sind

BRØNDERSLEV: Sinds lokalafdeling i Brønderslev Kommune har holdt julebanko, og det tiltrak mange mennesker.

- Cirka 70 feststemt menesker var mødt op til bingo. Det var en rigtig dejlig aften i Bien i Brønderslev, oplyser Niels Christian Aagaard, der er bestyrelsesmedlem i foreningen.

Han er godt tilfreds med deltagerantallet.

- Vi synes, det var meget fint.

Der blev spillet flere spil, og der var også gevinster på indgangsbilletten.

Dem, der ikke havde vundet noget, fik en paraply med hjem som trøstegevinst.

De handlende i Dronninglund, Hjallerup og Brønderslev har bakket op om arrangementet.

Lokalforeningen kører på andet år i Brønderslev Kommune, og de begyndte med 40 medlemmer og er nu oppe på 101 medlemmer.

Bankodagen gav syv nye medlemmer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...