Asaa Skole lavede fælles fastelavnsfest for alle skolens elever og lærere

ASAA: På Asaa Skole fejrede man fastelavn med et stort arrangement i hallen, hvor samtlige elever og lærere deltog. Mange var klædt ud, så det var et festligt optog, der bevægede sig fra skolen og til hallen.

- Det er første gang, vi holder en samlet fastelavnsfest for alle elever. Det, tror jeg, bliver godt, og vi har alle glædet os til arrangementet, fortalte skoleleder Maria Møller.

Eleverne havde virkelig fundet de fantasifulde udklædninger frem. Nogle var smukke og prinsesseagtige, mens andre var mere uhyggelige og angstprovokerende.

Der var hængt tre tønder op i hallen i forskellig højde, så alle børn uanset højde kunne være med. Og der blev virkelig gået til sagen med stort engagement og lagt mange kræfter i.

Efter tøndeslagningen var der hjemmelavede fastelavnsboller til alle.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...