Historier om Halloween - bag om alt det uhyggelige

HELE LANDER: Egentlig véd vi meget lidt om, hvordan Halloween markeres og af hvem. Men noget tyder på, at det navnlig er en tradition, institutioner og arbejdspladser tager op.

På skoler og fritidshjem er der tit uhyggelige arrangementer i Halloween-ugen, hvor børn og voksne fremstiller særlig pynt, spiller sketches eller orienteringsløb.

På nogle arbejdspladser holder man tema-fest eller temafrokost med uhyggelig menu og oppyntning. Kun ganske få steder har der været tilløb til at indføre den amerikanske "trick-or-treat" tradition - og generelt er Halloween et fænomen, der overvejende ses i de større byer.

I dag fejrer Folkekirken i Danmark fortsat Allehelgen, men ikke "på dagen". I stedet for kaldes den første søndag i november Allehelgensdag - eller måske mere korrekt - Allehelgens Søndag.

Den bruges som mindedag for de, der gennem deres liv har bragt kristentroen videre. I mange sogne er man også begyndt at bruge denne søndag til en særlig mindedag for de medlemmer af en menighed, der er døde i årets løb. Måske læses deres navne op i forbindelse med gudstjenesten.

Halloween indeholder dels fascinationen af det okkulte eller uforklarlige, men er samtidigt også en måde at konkretisere uhyggen på. Når uhyggen får en konkret - og trods alt ikke særligt farlig - fremtoning, bliver den lettere at håndtere.

Begivenheden - som alle andre folkelige fester - er en lejlighed til at lege, være kreativ og optage og forny sociale kontakter. I den ellers ret festløse periode mellem Sankt Hans og jul, har der ikke hidtil været fester af denne type, da f.eks. Mortensaften i højere grad er koncentreret omkring madtraditionen.

Men også kommercielle interesser har bidraget til, at Halloween har været på fremmarch i Danmark det seneste 15 år, hvor legetøjskæder og andre forretninger for første gang markerede dagen særligt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...